Landstingslov nr. 9 af 6. november 1997 om ændring af landstingslov om indførselsafgifter.

 

§1

I landstingslov nr. 19 af 30. oktober 1992 om indførselsafgifter, som ændret bl.a. ved landstingslov nr. 3 af 3. marts 1994 og senest ved landstingslov nr. 2 af 27. maj 1997, foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. l, nr. 5, ophæves.

2. § 8, stk. l, affattes således:
"  Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere bøde end 2 gange den unddragne afgift, samt eventuelt tillige konfiskation j f. § 9, stk. 2, kan Skattedirektoratet tilkendegive overfor den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen, og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde, j f. § 4, samt eventuelt tillige erklærer sig rede til at varerne jf. § 9, stk. 2, konfiskeres."

3. § 8, stk. 2, affattes således:
"Stk 2. Med hensyn til personer, der er forhyret på skibe eller fly i udenrigsfart, samt personer, der ikke er bosiddende her i landet, kan Skattedirektoratet træffe en foreløbig afgørelse om bøde og afgiftsbetaling samt eventuelt tillige om konfiskation j f. § 9, stk. 2. Den, som afgørelsen vedrører, kan inden for en frist af 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt ham, kræve den indbragt for domstolene. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse og om fristen herfor. Sagens indbringelse for retten foranlediges af Skattedirektoratet. Den pågældende kan ikke, ved at kræve sagen indbragt for domstolene, befri sig for forpligtelsen til at efterkomme Skattedirektoratets afgørelse, indtil rettens afgørelse måtte foreligge."

4. § 8, stk. 4, affattes således:
"Stk. 4. Videre forfølgning bortfalder såfremt:
1) bøden betales i rette tid eller den bliver inddrevet efter vedtagelsen, og
2) der eventuelt tillige sker konfiskation af varer, jf. § 9, stk. 2."

5. § 9, stk. 2, affattes således:
"Stk. 2. Varer, som er omfattet af § l, stk. l, nr. 3 og 7-10, eller et beløb der svarer til deres værdi, såfremt varerne ikke forefindes, skal altid konfiskeres."

 

§ 2

Landstingsloven træder i kraft den 10. november 1997.




Grønlands Hjemmestyre, den 6. november 1997.




Jonathan Motzfeldt

/

Daniel Skifte